torsdag den 30. oktober 2008

Midtvejs på vores rejse

ikke gennem livet, som Dante skriver i sin berømte bog, men gennem de 7 trin, nåede jeg til LibraryThing. Den var som bekendt nede i går og i dag lykkedes det mig at blive oprettet som bruger. Jeg har lagt titler ind, skrevet tags og rated. Jeg har fået forslag på andre titler, som jeg kan læse. Listen er baseret på de 27 titler, som jeg har lagt ind og er i store træk bøger af de samme forfattere, som jeg lagde ind. Der er derfor ikke så meget nyt i det. Derimod har jeg fået gode ideer til yderlig læsning ved at se på de brugere, der har mange titler fælles med mig. Det er spændende at se hvad andre har skrevet om de forskellige bøger - selv er jeg dog ikke nået så langt. Det har taget tid, da den har været utrolig langsom og flere gange er gået ned. Men det kan jo være, at der stadig er problemer. Jeg vil prøve at linke til siden på min blog.

Ingen kommentarer: